christinering@live.dk
Av jeg brændte mig!
Uhhh... det svier!
Hmmm.... nu kommer der vist et ar?
Han sagde det bare er noget pjat
At sådan et lille sted da slet ik’ ka’ mærkes
.....og så pustede han lidt på det....
Jeg blir’ ved med at mærke “det lille sted”
Det lille sted blir’ ved at ka’ mærkes
Måske er der gået betændelse i såret?
“Nej” sir’ han...”Se, der er jo fin hud på igen...
man ka’ jo ik’ undgå at få ar her i livet”
Det eneste sted i min krop som ikke ka’ overbevises, er klumpen inden i mig.
Den sidder i solar plexus med tråde op til mit hjerte og ned til min mave. Klumpen vokser.
Den er fyldt med kedafdethed
Forvirring er en hovedbestanddel
Mit brandsår, mit brændemærke generer mig!
Men hvorfor?
Hvordan kan det genere mig, når man næsten ik’ ka’ se det mere?
Han sir’ at det er helt forsvundet i solen på vores vidunderlige ferie....at det er blevet så fint!
Men noget gør ondt! Uhh det svier!
Kære læge, vil du se på mit lille sted ?
Pludselig ligger jeg på en båre i en helikopter på vej til brandsårsafdelingen.....?
Personalet rumsterer omkring mig og på mig og taler sammen:“Der er også et sted hér” sir’ en..
“Og hér” ....sir’ en anden...
“Det er 2. og 3. gradsforbrændinger” sir’ lægen....
En sød sygeplejerske med rare øjne og maske på, bøjer sig ned til mig og sir’:
“Når man brænder sig er det vigtigt med hurtig lindring! Og lindring med koldt i meget lang tid! - for varmen fra det man har brændt sig på, blir’ ved med at brænde sig ind i huden og vævet flere timer efter...så det er vigtigt at få stoppet forbrændingen lige med det samme....”
Jeg ka’ ik’ huske at jeg nogensinde har fået koldt på? Det har jo aldrig været så alvorligt....
Christine august 2018